Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

museum - historie

Oprindelig forfatter OStr Seneste forfatter Redaktionen

Akropolis i Athen med Parthenontemplet til venstre.

Akropolis i Athen med Parthenontemplet til venstre.

Samlinger omtalt i de sidste årtusinder f.Kr. i Mellemøsten og Kina kan regnes for museernes ældste forgængere. Templer i antikkens Grækenland og Romerriget rummede samlinger af votivgaver.

I 400-t. f.Kr. åbnede Pinakoteket ved indgangen til Akropolis i Athen. I 700-t. e.Kr. grundlagdes verdens formentlig ældste og stadig eksisterende kunstmuseum, Shosoin, som kejserligt skatkammer i Nara i Japan.

I middelalderens Europa fandtes skatkamre ved mange domkirker, men det var først under renæssancen, at kimen blev lagt til de moderne museer. Renæssancens samlinger udviklede sig ad to forskellige hovedspor: de kongelige eller fyrstelige kunstkamre og naturaliekabinetterne.

Annonce

Kunstkamrene var især fyrstelige samlinger, som stræbte efter at fremvise hele verden under ét tag og at spejle universet. Samtidig skulle de kaste glans over fyrsten og hans rige, og Europas konger og fyrster kappedes derfor om at opbygge de mest imponerende samlinger.

Museum Wormianum. Dette kobberstik i bogen Museum Wormianum giver indtryk af samlingen i Worms professorbolig i København. Foruden kranier og udstoppede dyr kan en del af de afbildede kulturhistoriske genstande identificeres i nutidens danske museer, fx flere drikkehorn, en gravurne fra bronzealderen og en armring fra jernalderen.

Museum Wormianum. Dette kobberstik i bogen Museum Wormianum giver indtryk af samlingen i Worms professorbolig i København. Foruden kranier og udstoppede dyr kan en del af de afbildede kulturhistoriske genstande identificeres i nutidens danske museer, fx flere drikkehorn, en gravurne fra bronzealderen og en armring fra jernalderen.

Fyrstelige kunstkamre opstod flere steder i Europa i 1500-t., tidligst i Wien 1553. Det opdragende sigte med kunstkamrene fremgår af Peter den Stores kunstkammer i Sankt Petersborg (1714), om hvilket han skrev: "Jeg ønsker, at folket her skal se og lære!".

Af de ældste og mest kendte museer kan nævnes Ashmolean Museum i Oxford, der blev åbnet for offentligheden i 1683. Samlingerne i Uffizierne i Firenze blev grundlagt i 1500-t., og udstillingen åbnede offentligt 1743. British Museum i London blev grundlagt i 1753, og Louvre i Paris blev åbnet for offentligheden i 1793.

I Berlin blev Altes Museum åbnet for publikum i 1830. Museumsbegrebet blev siden eksporteret til andre verdensdele, fx USA, hvor de statslige museer i Washington, D.C., der hører under Smithsonian Institution, blev grundlagt i 1846.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Strandgaard: museum - historie i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=128659