Et museum er en offentligt tilgængelig samling af billedkunst, naturhistoriske eller kulturhistoriske genstande med tilhørende videnskabelig dokumentation.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet museum kommer af latin, af græsk Museion, 'tempel for muserne'.
Museumsdefinition
Statens Museum for Kunst er Danmarks nationalgalleri og hovedmuseum inden for billedkunst. Ifølge museets overordnede strategi for perioden 2022-2025 står der, at SMK skal udvikle sig til at blive en synlig samfundsaktør, der er relevant for flere og flere forskellige.
Af
Christian Lindgren//Ritzau Scanpix.
Licens:
Begrænset anvendelse
Den internationale museumssammenslutning, ICOM, definerer begrebet museum som en permanent, almennyttig ("nonprofit") institution, som tjener samfundet og indsamler, konserverer, forsker og udstiller materiel og immateriel arv.
Museer indsamler og registrerer genstande og sikrer deres bevaring, udstiller dem, driver forskning og formidler viden om dem. Fælles for alle museumsgenstande er, at de af samfundet tillægges en sådan betydning, at de må sikres imod tilintetgørelse.
ICOMs museumsdefinition fra 2022:
"Museer er åbne for offentligheden, tilgængelige og inkluderende, og museer fremmer mangfoldighed og bæredygtighed. De opererer og kommunikerer etisk, professionelt, med inddragelse af offentligheden og tilbyder varierede oplevelser til gavn for uddannelse, nydelse, refleksion og vidensdeling".
Museumstyper
Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum. Nationalmuseets mission er at styrke historiebevidsthed og medborgerskab ved at belyse Danmarks og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed.
Statens Naturhistoriske Museum er nationalmuseum for naturhistorien i Danmark. Museet er beliggende i hjørnet af Botanisk Have og bestod frem til oktober 2022 også af Zoologisk Museum. Zoologisk Museum er nu lukket for publikum, som led i forberedelserne til åbningen af en ny stor museumsbygning, der om nogle år samler hele Statens Naturhistoriske Museum under ét tag i Botanisk Have. Museet ønsker at udvide vores forståelse af de geologiske, biologiske og miljømæssige processer, der har formet vores planet og det liv, der findes på den idag. Museet har over 14 millioner genstande indsamlet over 400 år. I deres samlingsportal kan man gå på opdagelse mellem flere hundrede tusinde genstande, som viser verdens biodiversitet.
Statens Naturhistoriske Museum forventes at genåbne i 2023. Til det renoverede og delvis nyopførte museum hører Oceansalen. Den 23 meter høje sal skal bl.a. huse udstillinger.
Af
Lundgaard & Tranberg Arkitekter/Vejdirektoratet.
Licens:
Begrænset anvendelse
Museerne kan opdeles i tre hovedtyper:
- Kunstmuseer samler og udstiller billedkunst fra forskellige perioder og kulturer. Det kan være maleri, skulptur, fotografi, videokunst o.a. Statens Museum for kunst er Danmarks nationalgalleri og hovedmuseum inden for billedkunst.
- Naturhistoriske museer samler og udstiller genstande såsom skeletter, planter og fossiler inden for forskningsområder som zoologi, botanik, palæontologi og geologi. Naturhistoriske museer er ofte nært knyttet til universitetsmiljøer, hvor der forskes og undervises i de videnskabelige samlinger. Statens Naturhistoriske Museum er en del af Københavns Universitet og er hovedmuseum for det naturhistoriske område.
- Kulturhistoriske museer samler og udstiller genstande og vidnesbyrd såsom vikingeskibe, designobjekter, kirkekunst og arkæologiske fund for at belyse kulturens udvikling fra dens oprindelse til vor tid. Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum.
Der er 97 statsanerkendte og 6 statslige museer i Danmark, som modtager støtte fra staten i henhold til museumsloven (2023).
Museumslov
Det er den danske museumslov af 2001 (sidst revideret i 2012), der fastlægger retningslinjerne for de statslige tilskud, som museerne modtager. Ifølge museumsloven skal museernes arbejde baseres på fem søjler, som er indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling, for at sikre Danmarks natur- og kulturarv. I 2023 påbegyndtes det politiske arbejde med en reform af museumsloven.
Museets daglige drift
Museets daglige drift er bygget op omkring museumslovens fem søjler:
Indsamling vil sige, at museet er forpligtet til at indsamle i forhold til museets indsamlingspolitik. Museerne indsamler genstande, præparater og værker af betydning for Danmarks kultur- og naturarv.
Registrering vil sige, at museet er forpligtet til at registrere samlingerne i en digital database. Registreringen omfatter, ud over en beskrivelse af genstanden, også de oplysninger, der knytter sig til genstanden – dens proveniens.
Bevaring vil sige, at museet er forpligtet til at passe korrekt på de indsamlede genstande eller værker, ligegyldigt om de er udstillet eller på magasin. Kulturhistoriske genstande vil tit bære præg af slid og ælde. Kunstværker er ofte udført i materialer med ringe holdbarhed. En restaurering eller konservering er derfor nødvendig for, at genstandene og værkerne kan bevares.
Formidling vil sige, at museet er forpligtet til at formidle de indsamlede genstande til de besøgende. Museerne omsætter deres viden og samlinger i udstillinger, publikationer, kataloger, foredrag, undervisningstilbud og anden publikumsrettet aktivitet. Undervisningstilbud til børn og unge udvikles ofte i samarbejde med Skoletjenesten.
Forskning vil sige, at museet er forpligtet til at forske i samlingerne. I dag forskes der også ofte i formidling, herunder formidling til børn og unge. Museernes forskning skal tilføre ny viden om genstandene og værkerne i museernes samlinger og om deres betydning set med nutidens øjne.
Museets rolle i samfundet
Det moderne museums samfundsmæssige rolle har udviklet sig op igennem tiden. Museet har spillet en central rolle i forhold til dannelsen af nationalstaten, velfærdsstaten, det globaliserede samfund og et verdenssamfund domineret af store kriser.
Fra ca. 1850 til 1990
Det moderne museum blev fra sin begyndelse i midten af det 19. århundrede opfattet som en offentlig oplysnings- og dannelsesinstitution med en demokratisk ambition om være åben og tilgængelig for alle og repræsentere folkets forskellige værdier, meninger og kulturer. Museet spillede fra sin begyndelse således en vigtig rolle for nationalstaten i forhold til dels at uddanne befolkningen, dvs. løfte deres kulturelle niveau og gøre dem til gode, lovlydige samfundsborgere, og dels at styrke landets nationale identitet og selvfortælling.
Det moderne museum har også haft en vigtig funktion i forhold til udbygningen og konsolideringen af velfærdsstaten med fokus på dels at styrke befolkningens demokratiske dannelse og uddannelse og dels at understøtte et lighedsbaseret samfund med en stærk social sammenhængskraft.
Museologiske studier har imidlertid peget på, at det moderne museum ikke blot har fungeret som en repræsentativ dannelsesinstitution åben og tilgængelig for alle. Museet har også fungeret som et socialt rum med en særlig magtlogik, hvor en specifik offentlighed (oftest en hvid, borgerlig og maskulin) dannes og uddannes, hvor sociale relationer og adfærd dannes og reguleres (man skal gå langsomt, tale sagte, se, men ikke røre), og hvor en særlig samfundsorden og historieopfattelse underbygges.
Der er mange eksempler igennem historien på, hvordan museet er blevet brugt direkte politisk til at fremme en ønsket historieopfattelse eller promovere en national identitet som fx i det tidligere Sovjetunionen, hvor museerne skulle vise udviklingen frem til det frigjorte Sovjetmenneske. Læs videre på Museum – historie.
Fra 1990 til i dag
FLUGT - Refugee Museum of Denmark åbnede i 2022. FLUGT er et internationalt museum, der er dedikeret til flygtninges historier. FLUGT ønsker at formidle de universelle problemstillinger, følelser og nuancer, der knytter sig til det at være et menneske på flugt.
KØN Gender Museum Denmark, som tidligere hed Kvindemuseet, er kønnenes kulturhistoriske museum. Museets vision er at være dialogskaber om kønnets betydning i samfundet. KØN fokuserer på kønskultur historisk og aktuelt med afsæt i kvindehistorien herunder kønnenes vilkår og relationer på tværs af seksuel orientering, androgynitet og etnicitet. Museet ønsker at arbejde aktivistisk og være katalysator og medspiller i den aktuelle, samfundsmæssige debat.
Fra 1990 og frem til i dag har museet udviklet sig fra at fokusere på dannelse og uddannelse gennem oplysning og saglig formidling til i højere grad at fokusere på oplevelse og brugerinvolvering. Offentligheden inddrages i stigende grad mere direkte, og museet ønsker at spille en mere synlig rolle som aktiv samfundsaktør i forhold til at fremme demokrati, kritisk refleksion og aktivt medborgerskab. I "Udredningen om fremtidens museumslandskab" fra 2011 står der bl.a., at:
”Museernes samfundsmæssige rolle skal styrkes, og museerne skal bidrage til samfundets udvikling og til almen dannelse gennem oplevelser, læring, kritisk refleksion og medborgerskab.”
Museer, kulturinstitutioner og -aktører i øvrigt er i denne periode i stigende grad optaget af at skabe et demokratisk rum, der giver adgang til flere forskellige brugergrupper, til mere aktiv deltagelse og deling af viden, oplevelser og erfaringer i sociale fællesskaber både på de digitale platforme og i det analoge kulturmøde.
Brugerinvolvering
Museerne er i dag drevet af nye demokratiske værdier som brugerinvolvering, også kaldet outreach, diversitet og medborgerskab og ønsker at være socialt bæredygtige institutioner, der bidrager til at skabe større samfundsmæssig værdi, også kaldet social impact, fx ved at skabe mere inkluderende og ligeværdige sociale fællesskaber, større mental sundhed m.v.
Bæredygtighed
Flere museer arbejder i disse år direkte med social bæredygtighed, som er et af FNs 17 Verdensmål. På Organisationen Danske Museers hjemmeside står der, at de i 2020 har sat sig i spidsen for en proces, som de kalder for "Museum 2030", som skal bidrage til at skabe fremtidens bæredygtige museer, der bl.a. skal hvile på principperne i FN’s verdensmål.
Mens museerne tidligere var organiserede i tre forskellige museumsforeninger, alt efter om samlingerne var af kunsthistorisk, naturhistorisk eller kulturhistorisk karakter, så sluttede de sig i 2005 sammen i en fælles organisation, Organisationen Danske Museer (ODM).
Etik
I et globaliseret samfund er det i dag et krav at det moderne museum har en etisk informeret museumspraksis fx i forhold til ulovligt indført kulturarv fra andre lande og kulturer. Læs mere om tilbageleveringsproblemet under museum i internationalt perspektiv. Det står ligeledes centralt i dag for mange museer at opdatere deres egne repræsentative samlinger og give plads og stemme til de nye dekoloniale, transkulturelle, kønnede og etniske perspektiver, der mangler at blive skrevet ind i historien.
Politisk fokus i dag
I dag er der øget politisk opmærksomhed på at styrke museets og andre kulturinstitutioners samfundsmæssige betydning og værdi, særligt i forhold til den klima- og trivselskrise, der kendetegner vores tid (2023). I regeringsgrundlaget fra 2022 kan man derfor også læse, at regeringen ønsker at afdække og diskutere, hvordan: "kunst og kultur kan bidrage til at løse tidens store kriser, herunder klimakrisen, naturkrisen, velfærdskrisen og trivselskrisen."
Læs mere i Den Store Danske
Eksterne links
- Museumsudredningen på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside: "Udredningen om fremtidens museumslandskab", 2011.
- "Grib Engagementet" er et modelforsøg fra 2023, der handler om, hvordan kulturaktiviteter i forskellige kommuner kan styrke børn og unges adgang og aktive deltagelse i kulturen. Artikel om forsøget på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside
- Regeringsgrundlaget 2022 på Statsministeriets hjemmeside
- Inspirationskataloget "Reach out!", 2008 på Kulturministeriets hjemmeside
Litteratur
- Tony Bennett, 1995, The Birth of the Museum, Routledge.
Fagansvarlig for museum
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.