Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

konservering (Konservering af landbrugsafgrøder)

Oprindelig forfatter KrMoe Seneste forfatter Redaktionen

Afgrøder kan gøres langtidsholdbare ved tørring eller ensilering. Ved tørring fjernes hurtigst muligt så meget vand fra afgrøden, at tørstofindholdet når op på ca. 85%; materialet er da holdbart, hvis det lagres tørt (se ). Industrialiseret kunsttørring vandt indpas i 1960'erne og kan anvendes til mange afgrøder, men er ideel til lucerne. Kunsttørrede og pelleterede produkter er bl.a. velegnede til indblanding i andre foderemner. Kunsttørring kræver meget energi, og siden energikrisen i 1973 har de økonomiske betingelser været ugunstige.

Ved ensilering lagres friskhøstede eller fortørrede afgrøder på en sådan måde, at luft, og hermed ilt, ikke har adgang til plantematerialet. Under disse omstændigheder indledes en mikrobiel proces, hvorunder plantesaftens sukker forgæres til den stærkt konserverende mælkesyre. Ved fortørring stiger det osmotiske tryk i plantesaften, hvilket er gunstigt for gæringsforløbet. Fortørres til 30% tørstof, løber der normalt ikke saft fra ensilagen, og derved undgås flere ulemper (se landbrug (forurening)). God ensilage har en behagelig, syrlig duft og indeholder kun små mængder af smørsyre og andre uønskede gæringsprodukter.

Sukkerrige afgrøder er let ensilerbare, mens proteinrige og saftige afgrøder er svært ensilerbare, især hvis sukkerindholdet er lavt, og hvis fortørring er udelukket. Men tilsættes ca. 3 l myresyre pr. ton afgrøde, kan en tilfredsstillende ensilagekvalitet opnås; syretilsætning forhøjer risikoen for saftafløb og bruges ret sjældent. Andre tilsætningsmidler bruges stort set ikke i dansk praksis.

Annonce

De vigtigste ensileringsafgrøder er fortørret græs og kløvergræs, helsæd af byg og hvede samt majs og bederoetop. Fugtigt foderkorn ensileres også i ret stort omfang i gastætte siloer, hvorved der spares tørringsudgifter.

Siden 1960'erne har ensilering af græsmarksplanter fået større betydning end tørring af disse (høbjergning). Det skyldes, at ensilering i modsætning til høbjergning kan anvendes til alle afgrøder og i hele vækstperioden. Det totale tab af tørstof ved høbjergning er ofte ca. 20%. Ensileres i silo, kan tabet begrænses til 15-16%. Ved den nye metode wrapping indpakkes fortørrede, ballepressede afgrøder i plastfolie.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kristian Mølle: konservering (Konservering af landbrugsafgrøder) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=109364