• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Grønland - museumsvæsen

Oprindelig forfatter SRask Seneste forfatter Redaktionen

Det første grønlandske museum, oprettet 1968 i Nuuk, rummer genstande fra hele landet (se Grønlands Nationalmuseum og Arkiv). Få år senere oprettedes lokalhistoriske museer i nogle af de større byer, fx i Qaqortoq 1972, Ilulissat 1973 og Maniitsoq 1974. I 1980'erne skete en yderligere vækst, og i 1996 fandtes foruden museet i Nuuk 14 godkendte lokalmuseer (kun i Ivittuut, Kangaatsiaq og Ittoqqortoormiit kommuner findes ikke museer).

Den hurtige opbygning af et så kostbart museumsvæsen må ses i sammenhæng med befolkningens behov for at forstå og tolke det historiske forløb på egne præmisser. At skabe seværdigheder til gavn for turisterhvervet har dog også været en del af hensigten.

Lokalmuseerne registrerer udviklingen i det moderne Grønland, og enkelte af dem udfører etnologisk forskning; desuden er der ansat en række faguddannede arkæologer. I de seneste år har flere af museerne valgt at supplere det lokalhistoriske arbejdsområde med et speciale, fx "Knud Rasmussen" (Ilulissat), "handel, industri og søfart" (Sisimiut) og "fiskeri" (Aasiaat).

Annonce

Læs mere om Grønland.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Sven Rask: Grønland - museumsvæsen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. juli 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=86578



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Grønland - museumsvæsen
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik