Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Danmark - museer

Oprindelige forfattere BKjaer og PKN Seneste forfatter Redaktionen

I Danmark findes flere hundrede større og især mindre museer, statsejede, kommunale og private. Nøglebegreber i deres genstandsbaserede virksomhed er indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling.

Kulturhistoriske museer

Nationalmuseet. Hovedindgangen til museet.

Nationalmuseet. Hovedindgangen til museet.

Alle de store statslige museer i København kan føres tilbage til samlingerne i Det Kongelige Kunstkammer eller til private samlinger i 1600-tallet, fx Museum Wormianum (Ole Worms Museum); det gælder for de samlinger, der i dag indgår i Nationalmuseet, samt for Tøjhusmuseet, Rosenborgsamlingen og Statens Museum for Kunst.

Orlogsmuseets historie går tilbage til 1670, da samlingen af flådens skibsmodeller blev oprettet på Holmen i København. Efter ca. 1850 opstod de første museer i provinsen, men langt størsteparten af landets museer er oprettet efter år 1900.

Annonce

En særstilling indtager Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, som brygger J.C. Jacobsen oprettede i 1878.

Den nye samfundsform, der i 1849 afløste enevælden, gav stødet til, at driftige borgere søgte at bryde hovedstadens dannelsesmonopol. I landets større byer (Ribe, Odense, Viborg, Aarhus, Aalborg mfl.) blev der oprettet museer, som i opdragelsens tjeneste så vidt muligt skulle rumme de samme elementer som de københavnske hovedsamlinger: oldtid, historie, mønter/medaljer, etnografi, naturhistorie og kunst.

Frederiksborg Slot fotograferet fra luften.

Frederiksborg Slot fotograferet fra luften.

Foruden arkæologi beskæftigede de kulturhistoriske museer sig frem til slutningen af 1800-tallet navnlig med borgerskabets historie. Takket være den grundtvigske bevægelse og højskolerne udvidedes interessen til bondekulturen, der i denne ideologi opfattedes som landets egentlige nationale kulturbærer.

Flere museer med landligt udgangspunkt oprettedes: Dansk Folkemuseum (1885), der dog snart også samlede borgerlige genstande fra nyere tid, efterfulgt af nyskabelsen Frilandsmuseet (1897) og senere bl.a. Hjerl Hedes Frilandsmuseum (1928) og Den Fynske Landsby (1946); denne museumsform viste hele gårdanlæg og interiører. Bondekulturen blev "stueren", og også de gamle museer indsamlede nu landlige genstande.

Denne sidste type museer var udtryk for et ønske om at redde de materielle stumper af en kultur og en livsform i opløsning; Dansk Folkemuseum oprettedes således, da den gamle bondekultur var under hastig ændring på grund af landbrugets produktionsomlægning og øgede industrialisering; ligeledes blev Det Danske Kunstindustrimuseum grundlagt (i 1890), da de gamle håndværk truedes af industriens masseproduktion, og i 1914 Den Gamle By, Danmarks Købstadmuseum, i Aarhus, da industrialiseringen havde ændret såvel håndværkerlivet som købstadskulturen. Som de foreløbig nyeste museer i denne kategori kan man se Arbejdermuseet i København (1983) og Danmarks Grafiske Museum i Odense (1983).

Den Gamle By.

Den Gamle By.

I 1900-tallet blev en række specialiserede museer såsom erhvervs- og etatsmuseer oprettet (fx flere landbrugsmuseer, Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg og Jernbanemuseet i Odense) såvel som talrige lokalhistoriske museer. Hos mange mennesker fremkaldte kommunesammenlægningerne i 1970 en øget lokal bevidsthed, der bl.a. førte til oprettelse af nye små lokale museer.

De museer, der ikke er statsmuseer, har relativt sent fået ansat museumsinspektører, dvs. universitetsuddannede arkæologer, historikere og etnologer; først museumslovene af 1958 og 1976 skabte økonomiske og juridiske rammer for at ansætte faguddannet, akademisk personale. I dag rummer Danmark et usædvanlig fintmasket net af professionelt bemandede lokalmuseer. Det er et dansk særkende, at den arkæologiske overvågning af landet er lagt i deres hænder.

I forbindelse med museumslovrevisionen i 2001 gennemgik det kulturhistoriske museumsvæsen omfattende administrative ændringer. Med oprettelsen af Kulturarvsstyrelsen i 2002 samlede man ansvarsområder, som tidligere blev varetaget af bl.a. Statens Museumsnævn, Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat, Det Kulturhistoriske Centralregister og Skov- og Naturstyrelsen. 2012-15 blev museumsområdet varetaget af Kulturstyrelsen.

Læs mere om danske kunstmuseer, naturvidenskabelige samlinger i Danmark eller om Danmark generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birgitte Kjær, Peter Kühn-Nielsen: Danmark - museer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=61081