Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

J.S. Møller

Oprindelig forfatter HRas Seneste forfatter Redaktionen

J.S. Møller, Jens Schou Møller, 1865-1950, dansk folkemindeforsker; praktiserende læge i Kalundborg 1893-1936. Møller, der fra sit barndomshjem var fortrolig med gammelt midtjysk bondeliv, mødte på Røsnæs en anden bondekultur med ejendommelige dragter og skikke. Hans bøger, bl.a. Folkedragter i Nordvestsjælland (1926), Fester og Højtider i gamle Dage (1929-33) og Moder og Barn i dansk Folkeoverlevering (1940), er vigtige bidrag til dansk kulturhistorie. Møller var aktiv ved stiftelsen af Historisk Samfund for Holbæk Amt (1906) og oprettelsen af Kalundborg og Omegns Museum (1908).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Holger Rasmussen: J.S. Møller i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=129458