Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bernhard Olsen

Oprindelig forfatter HRas Seneste forfatter Marie-Louise Hammer

Bernhard Olsen var en initiativrig og fremsynet museumsmand, der oprettede såvel Dansk Folkemuseum som Frilandsmuseet. Et par år før hans død blev begge museer gjort til dele af Nationalmuseet. Peter Elfelt fotograferede ca. 1905 Bernhard Olsen siddende i den store gård fra landsbyen Ostenfeld ved Husum i Sydslesvig, erhvervet 1899; den var blandt Frilandsmuseets første genopførte bygninger i 1901.

Bernhard Olsen, 9.9.1836-17.7.1922, dansk museumsmand, grundlægger af Dansk Folkemuseum og Frilandsmuseet, leder heraf hhv. 1885-1920 og 1901-20.

Bernhard Olsen var uddannet tegner og xylograf og mangeårig medarbejder ved Illustreret Tidende; 1868-85 var han artistisk direktør for Tivoli.

Ved den kunstindustrielle udstilling i København 1879 tilbød han at samle, ordne og udstille en afdeling for landbostanden og skabte derved grundstammen for sit museum, Dansk Folkemuseum, der fik til huse på Vesterbrogade i Panoptikonbygningen, navngivet efter det panoptikon, som han sammen med andre oprettede her.

Annonce

Med sin opstilling i interiører skabte han en ny museal udstillingsform, men pladsforholdene var utilstrækkelige, og i 1930'erne blev Dansk Folkemuseum overflyttet til Nationalmuseet.

I 1899 var det lykkedes Bernhard Olsen at erhverve arealer til Frilandsmuseet ved Lyngby, hvor de første bygninger rejstes i 1901.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Holger Rasmussen: Bernhard Olsen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=135197