Faktaboks

Werner Schwab
Født
1958
Død
1994

Werner Schwab, 1958-1994, østrigsk dramatiker. Werner Schwab blev uddannet på kunstakademiet i Wien 1978-82, og hans dramatik har dels rod i billedkunstens interesse for installation og performance, dels i en folkekomedietradition, som han driver ud i det groteske.

Werner Schwabs personer taler et stiliseret sprog, som udtrykker sårbarhed, løgn, patos og en underliggende drøm om renselse. I Danmark blev debutstykket Die Präsidentinnen (1990, da. Præsidentinderne) spillet først på Aarhus Teater 1994 og Volksvernichtung oder Mein Leber ist sinnlos (1991, da. Folkemord — Eller min lever er meningsløs) på Husets Teater 1997.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig