Zsigmond Móricz, 1879-1942, ungarsk forfatter. Han stammede fra en bondefamilie og studerede først teologi ved de reformerte kollegier i Sárospatak og Debrecen, senere jura.
Han levede som journalist i Budapest og blev med novellesamlingen Syv Kreuzere (1910) en central figur i den såkaldt populistiske bevægelse, der talte for en forbedring af landbefolkningens kår og betragtede bonden som grundlaget for den ungarske nation.
I de naturalistiske romaner Det snavsede guld (1911) og Faklen (1917) samt antikrigskortromanen Arme mennesker (1917) skærpedes hans samfundskritik, og han engagerede sig i den ungarske rådsrepublik i 1919.
I mellemkrigsårene fortsatte Móricz sin kritik af landadelen i sine fortællinger og i romanen En lummer sommerdag (1929). Den historiske romantrilogi Transsylvanien (1921-34) forfølger samme tematik, selvom handlingen er henlagt til 1600-t.
Móricz var en tid medredaktør af tidsskriftet Nyugat ('Vest') og grundlagde i 1939 det populistiske tidsskrift Kelet népe ('Østens folk').
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.