Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Zsigmond Móricz

Oprindelig forfatter PJac Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/20214/=ud_a_124399.mp3?revision=1

Zsigmond Móricz, 1879-1942, ungarsk forfatter. Han stammede fra en bondefamilie og studerede først teologi ved de reformerte kollegier i Sárospatak og Debrecen, senere jura.

Han levede som journalist i Budapest og blev med novellesamlingen Syv Kreuzere (1910) en central figur i den såkaldt populistiske bevægelse, der talte for en forbedring af landbefolkningens kår og betragtede bonden som grundlaget for den ungarske nation.

I de naturalistiske romaner Det snavsede guld (1911) og Faklen (1917) samt antikrigskortromanen Arme mennesker (1917) skærpedes hans samfundskritik, og han engagerede sig i den ungarske rådsrepublik i 1919.

Annonce

I mellemkrigsårene fortsatte Móricz sin kritik af landadelen i sine fortællinger og i romanen En lummer sommerdag (1929). Den historiske romantrilogi Transsylvanien (1921-34) forfølger samme tematik, selvom handlingen er henlagt til 1600-t.

Móricz var en tid medredaktør af tidsskriftet Nyugat ('Vest') og grundlagde i 1939 det populistiske tidsskrift Kelet népe ('Østens folk').

Referér til denne tekst ved at skrive:
Per Jacobsen: Zsigmond Móricz i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=127590