Mór Jókai

Mór Jókai var en ungarsk forfatter. Jókai stammede fra den lavere landadel og afsluttede et jurastudium ved universitetet i Kecskemét. Hans patriotiske sindelag førte ham hurtigt over i publicistisk og politisk virksomhed, og han blev en af de ledende skikkelser i Kossuths mislykkede revolution i 1848.

Efter nederlaget søgte han som mange andre ungarske intellektuelle tilbage til fortiden og skrev en lang række national-romantiske noveller og romaner, der skulle give hans landsmænd trøst i den nationale katastrofe og nyt håb til fremtiden. De mest betydningsfulde af disse romaner var En ungarsk Nabob (1854) og Zoltán Kárpáthy (1853).

I slutningen af 1800-tallet førte kapitalismens indtrængen i det ellers halvfeudale Ungarn til store sociale forandringer og et moralsk forfald, som Jókai kritiserede i flere af sine værker; således i Den nye godsejer (1863). Senere blev hans kritik mere og mere udtalt, og han kom til at stå som forløber for den ungarske realisme i romanerne Den hårdhjertedes sønner (1869) og Et guldmenneske (1873, da. 1874).

I sine senere værker forlod han (igen) virkeligheden og skrev romaner og fortællinger om fantastiske og eksotiske emner, inspireret af Jules Verne. Jókai var særdeles produktiv og udgav over 100 romaner og mere end 200 fortællinger, som påvirkede ungarske prosaforfattere langt ind i 1900-tallet. Han var en meget læst forfatter også i udlandet, og flere af hans romaner er oversat til dansk.