Faktaboks

Mihály Vörösmarty

På ungarsk Vörösmarty Mihály

Født
1. december 1800, det daværende Puszta-Nyék i Østrig-Ungarn, nu Kápolnásnyék i Ungarn
Død
19. november 1855, Pest i Østrig-Ungarn, nu en del af Budapest i Ungarn
Mihály Vörösmarty
Mihály Vörösmarty. Portræt fra 1836 udført af den ungarske maler Miklós Barábas (1810-1898).

Mihály Vörösmarty var en ungarsk forfatter, hvis digtning havde stor betydning for dannelsen af den ungarske nationale bevidsthed i 1830'erne.

Han skrev romantiske digte, hvis motiver var hentet fra den folkelige sagn- og eventyrverden. I det historiske epos Zaláns flugt (1825) skildrede han den ungarske nations opståen, der som et romantisk tema kom til at spille en væsentlig rolle i hans episke digte. I det dramatiske digt Csongor og Tünde (1831) vendte han tilbage til den folkelige overlevering.

Til det ungarske teaters åbning i Pest i 1838 skrev Vörösmarty dramaet Árpáds opvågnen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig