Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Mihály Vörösmarty

Oprindelig forfatter PJac Seneste forfatter Redaktionen

Mihály Vörösmarty, 1800-1855, ungarsk forfatter. Han skrev romantiske digte, hvis motiver var hentet fra den folkelige sagn- og eventyrverden. I det historiske epos Zaláns flugt (1825) skildrede han den ungarske nations opståen, der som et romantisk tema kom til at spille en stor rolle i hans episke digte og dermed i dannelsen af den ungarske nationale bevidsthed i 1830'erne. I det dramatiske digt Csongor og Tünde (1831) vendte han tilbage til den folkelige overlevering. Til det ungarske teaters åbning i Pest i 1838 skrev Vörösmarty dramaet Árpáds opvågnen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Per Jacobsen: Mihály Vörösmarty i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=181633