Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

János Kodolányi

Oprindelig forfatter PJac Seneste forfatter Redaktionen

János Kodolányi, 1899-1969, ungarsk forfatter. Han tilhørte kredsen af de såkaldte populistiske forfattere. I sine første romaner, Mørke (1922) og Den smukke Zsuzska (1924), og i nogle skuespil skildrede Kodolányi i overensstemmelse med populismens idéer landbefolkningens usle kår i det vestlige Ungarn. I slutningen af 1930'erne søgte han i en række historiske romaner, Den lykkelige Margit (1937) og Broder Juliánus (1938), tilbage til tiden, før ungarerne kom til Europa, og så i tatarernes og de hedenske ungareres historie nogle lovmæssigheder for hele menneskehedens udvikling.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Per Jacobsen: János Kodolányi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=107816