Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

István Gyöngyösi

Oprindelig forfatter PJac Seneste forfatter Redaktionen

István Gyöngyösi, 1629-1704, ungarsk forfatter. Han skrev en række længere episke digtninge, der som regel havde historiske eller aktuelle hændelser som tema, men var sat ind i en klassisk kulisse. Gyöngyösis læsere, der først og fremmest bestod af det klassiskdannede aristokrati, forstod at værdsætte, at Olympens eller de romerske guder greb ind i aktuelle ungarske forhold. Hans elegante vers var fyldt med blomstrende beskrivelser og et væld af detaljer, der passede godt til tidens opfattelse af poesien som en teknik og i virkeligheden en efterligning af klassiske forbilleder.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Per Jacobsen: István Gyöngyösi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=87559