Kenneth Burke, 1897-1993, amerikansk filosof, litteraturkritiker og -teoretiker, også kendt som modernistisk lyriker. Hans digte er samlet i Collected Poems 1915-67 (1968). I sit hovedværk, The Philosophy of Literary Form (1941), understreger Burke litteraturens sociale funktion og ser den litterære form som symbolsk udtryk for forfatterens psyke. Hans internationale indflydelse inden for humaniora og samfundsvidenskab er stadigt stigende.