Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Charles-Augustin Sainte-Beuve

Oprindelig forfatter LPRoem Seneste forfatter Redaktionen

Charles-Augustin Sainte-Beuve, 1804-1869, fransk litteraturkritiker. Hovedparten af hans litteraturkritik fremkom i pressen som mandagsartikler, senere samlet i bogform, bl.a. som Causeries du lundi (1851-62). Sainte-Beuves foretrukne genre var portrættet, især af tidligere tiders digtere og personligheder, kvinder såvel som mænd.

Hans menneskekundskab var årvågen og smidig; hans litterære smag blev mere og mere klassisk på trods af de stærke indtryk af romantiske digtere og religiøse personligheder i hans yngre år.

Sainte-Beuve huskes især som opfinder af den biografiske metode i litteraturkritikken, men til forskel fra mange af sine elever og efterfølgere, i Danmark især Georg Brandes, er han ikke idoldyrker. På dansk findes udvalget Kritikker og Portrætter (1946).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Peter Rømhild: Charles-Augustin Sainte-Beuve i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. september 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=154481