Göttinger Hain, Göttinger Dichterbund, Hainbund, sammenslutning af unge tyske digtere i Göttingen 1772-74. Med H.C. Boie som drivkraft og J.H. Voss, J.M. Miller, J.F. Hahn, L.H.C. Hölty, J.T.L. Wehrs, senere også greverne Stolberg samt J.A. Leisewitz og G.A. Bürger som medlemmer, stiftede et antal universitetsstuderende i september 1772 en vennekreds, der med ungdommelig entusiasme kom til at berige den tyske poesi med en både folkelig og følsom tone.

F.G. Klopstock var dens sværmerisk tilbedte poetiske forbillede; hans ode "Der Hügel und der Hain" (Højen og lunden) gav den navn, og under indflydelse af J.-J. Rousseaus naturdyrkelse praktiserede gruppen en hidtil uset venskabs- og poesikult med anticivilisatoriske undertoner.

Drømmen om frihedsidealet i den germanske fortid (medlemmerne tillagde sig navne fra den germansk-keltiske mytologi) var forbundet med en kritik af den "udydige" og "unaturlige" rokokopoesi (Wieland) med dens oprindelse i fransk fritænkeri (Voltaire).

Tysk-patriotisk opbrudsstemning stimulerede nogle, især greverne Stolberg, til voldsomme antifranske frihedssange, mens andre, især kredsens største poetiske kraft Hölty, gav udtryk for deres naturfølelse i enkle digte, som i musikalske versioner blev en del af den tyske lied-tradition. I 1774-75 forlod de fleste universitetet, og digterforbundet opløstes.

Dets publikationsorgan, Göttinger Musenalmanach, overlevede imidlertid og vidner om en litterær strømning, der i venskabets og frihedens navn brød med de stivnede poetiske og sociale normer, inden Sturm und Drang-forfatterne (Goethe, J.M.R. Lenz, F.M. Klinger) rev dem radikalt ned.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig