Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Erich Kästner

Oprindelig forfatter ABP Seneste forfatter Redaktionen

Erich Kästner monument i Dresden. 
På Albertplatz i Äussere Neustadt, hvor Kästner færdedes, blev der 1987 opstillet et mindesmærke for forfatteren. Det er udført af kunstneren Wolf-Eike Kuntsche (f. 1941), støbt i bronze og placeret foran den tidligere Café Kästner ved indgangen til Alaunstrasse.

Erich Kästner monument i Dresden. På Albertplatz i Äussere Neustadt, hvor Kästner færdedes, blev der 1987 opstillet et mindesmærke for forfatteren. Det er udført af kunstneren Wolf-Eike Kuntsche (f. 1941), støbt i bronze og placeret foran den tidligere Café Kästner ved indgangen til Alaunstrasse.

Erich Kästner, 23.2.1899-29.7.1974, tysk forfatter. Efter 1. Verdenskrig, der gjorde Erich Kästner til overbevist pacifist, studerede han tysk og teatervidenskab; fra midten af 1920'erne ernærede han sig som journalist, kritiker og forfatter.

Erich Kästner var tilhænger af Weimarrepublikken, men ikke partipolitisk aktiv. Det indbragte ham kritik fra venstrefløjen, mens han fra højre blev angrebet både for sin pacifistisk-demokratiske holdning og sin åbenhed om seksuelle spørgsmål.

Nazisterne forbød hans bøger; Kästner var den eneste af de forfattere, der fik deres navne råbt op under bogbrændingen den 10. maj 1933, der selv overværede begivenheden på Opernplatz i Berlin.

Annonce

Alligevel blev han i Tyskland og kunne udgive upolitiske romaner i Schweiz og skrive drejebøger under pseudonym, bl.a. til det tyske filmselskab UFAs jubilæumsfilm Münchhausen (1943). Sine erfaringer fra de sidste måneder af krigen har han beskrevet i dagbogen Notabene 45 (1961, da. s.å.).

Kästner kan karakteriseres som moralist og "venstreorienteret melankoliker" ligesom hovedpersonen i romanen Fabian (1931, da. 1959), en skildring af mennesker i klemme i inflationens og arbejdsløshedens Berlin. Romanen ender tragikomisk med, at den passive antihelt Fabian, som tilhører den generation, der blev slået ud af kurs af 1. Verdenskrig, drukner, da han omsider handler og prøver at redde en dreng, der er faldet i vandet: Fabian kan ikke svømme — det kan drengen derimod godt!

Erich Kästners digte er skrevet i et mundret sprog og tager samtidsfænomener under ironisk eller satirisk behandling; militarisme og nationalisme angribes, fx i Goethe-parafrasen "Kennst du das Land, wo die Kanonen blühn", som især pådrog sig nazisternes vrede. Mange af digtene blev fremført i de berlinske kabareter.

Internationalt er Kästner nok bedst kendt for sine originale børnebøger, bl.a. Emil und die Detektive, (1929, da. 1930). I Das doppelte Lottchen (1949, da. To gange Lotte, 1950) bliver et tvillingepar adskilt kort efter fødselen, mødes tilfældigt adskillige år senere og bytter roller. Bogstavtro eller friere bearbejdet har dette plot dannet grundlag for så mange filmatiseringer i bl.a. Tyskland, England og USA, at Kästners tvillingehistorie må være en af verdens hyppigst filmatiserede børnebøger.

Erich Kästner erklærede eftertrykkeligt, "Ich bin ein Deutscher aus Dresden in Sachsen". Han blev født i Dresden og voksede op i bydelen Antonstadt (i dag bedre kendt som Äussere Neustadt) på adressen Königsbrücker Strasse 66. Hans ungdomserindringer Als ich ein kleiner Junge war (1957, da. Dengang jeg var en lille dreng, 1962) beskriver opvæksten i Dresden og livet i Äussere Neustadt.

I 2000 åbnede Erich Kästner Museum i Dresden, indrettet i hans onkels villa på hjørnet af Antonstrasse og Albertplatz. Det usædvanlige museum kalder sig et mobilt interaktivt mikromuseum og et stykke moderne arkitektur. I stedet for et fastfrosset billede af forfatteren Erich Kästner giver stedet rig mulighed for at arbejde med en facetteret personlighed.

Erich Kästner Museum. Hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Annelise B. Petersen: Erich Kästner i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=113191