Faktaboks

Wolfgang Hilbig
Født
1941
Død
2007

Wolfgang Hilbig, 1941-2007, tysk forfatter, født og opvokset i det daværende Østtyskland (DDR). Hans kritiske tekster førte ham på kant med statsmagten, og længe stod han derfor uden mulighed for at publicere.

Da digtsamlingen Abwesenheit (Fraværelse) i 1979 udkom i Vesttyskland, blev Wolfgang Hilbig arresteret og dømt for overtrædelse af "reglerne om valutaudveksling".

I 1985 flyttede han til Vesttyskland. Bedst kendt er han for romanen "Ich" (1993, da. "Jeg", 2002), der er et opgør med DDR, men tillige en dialog med den litterære tradition og en kunstnerroman.

Wolfgang Hilbig blev anset som en af Tysklands mest betydningsfulde forfattere. Han modtog Büchner-prisen 2002.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig