Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Wolf Biermann

Oprindelige forfattere EUP og PeOEhr Seneste forfatter Redaktionen

Wolf Biermann. Fra venstre Biermann, skuespiller og sanger Eva-Marie Hagen, rocksanger Nina Hagen og den østtyske menneskerettighedsaktivist Ralf Hirsch ved et arrangement i Hamburg, 1988.

Wolf Biermann. Fra venstre Biermann, skuespiller og sanger Eva-Marie Hagen, rocksanger Nina Hagen og den østtyske menneskerettighedsaktivist Ralf Hirsch ved et arrangement i Hamburg, 1988.

Wolf Biermann, Karl Wolf Biermann, f. 15.11.1936, tysk forfatter og sangskriver. Wolf Biermann er "en lidende digtersanger, militant musiker og festlig folketaler, en politisk skjald, prædikant og essayist". Således karakteriseredes multitalentet Biermann, da han i 1991 modtog Tysklands fornemste litteraturpris, Büchner-prisen.

I 1953 flyttede Wolf Biermann fra fødebyen Hamburg til DDR, som han i Østberlin besang som "den bedre halvdel". Men hans opkæftende, kritiske visekunst og antiautoritære optræden provokerede magthaverne i DDR, og han fik forbud mod at optræde og publicere.

Hans bøger og plader udkom kun i Vesttyskland; via båndkopier og radio nåede de dog også mange østtyskere. Efter en koncert i Köln blev Biermann i 1976 nægtet tilbagevenden til sin bopæl i Østberlin. Dette vakte uhyre opsigt og førte til talrige protester, også i DDR.

Annonce

Wolf Biermanns sang- og musikstil forener elementer fra hele den europæiske chanson- og liedtradition. Hans emner er ofte hentet fra hans families historie og tolkes i relation til arbejderbevægelsens målsætninger eller Tysklands deling. Hans far, som var jøde, kommunist og aktiv antinazist, blev myrdet i kz-lejren Auschwitz. Han mor opdrog ham i den kommunistiske tradition fra 1930'erne.

Kommunismen blev derfor for Biermann en slags fadererstatning, der skulle gøre op med kapitalisme og fascisme, men han følte sig svigtet af den som politisk system. Han har i lighed med sine litterære forbilleder Bertolt Brecht og Heinrich Heine ønsket at yde et kunstnerisk bidrag til "menneskehedens befrielseskamp" og til "at oprette himmeriget allerede her på Jorden"; men hans erfaringer med stalinismens udgave af det klasseløse samfund lod denne utopi falme længe før sovjetsystemets opløsning.

Siden 1990'erne har Wolf Biermann i stigende grad pointeret sit tilhørsforhold til jødisk kultur og tradition. Hans ensidige støtte til Israel og USA i mellemøstkonflikten, herunder Golfkrigen og Irakkrigen, har bragt ham i et modsætningsforhold til de fleste af hans tidligere meningsfæller og sympatisører.

Han bekender sig stadig til sine to læremestre Bertolt Brecht og komponisten Hanns Eisler, mens han på det realpolitiske plan har nærmet sig CDU og Angela Merkel. Det genforenede Berlin har ydet ham fuld satisfaktion: I 2007 blev han æresborger i den tyske hovedstad, i 2008 æresdoktor ved Humboldt-Universität zu Berlin.

Wolf Biermanns Ausbürgerung (ekspatriering) i 1976 kan kulturpolitisk ses som en tidlig ouverture til Berlinmurens fald i 1989. For første gang i DDR's historie gjorde en repræsentativ kreds af kunstnere og intellektuelle indsigelse mod en regeringsbeslutning i et kollektivt brev, og da partiorganet Neues Deutschland nægtede at offentliggøre det, blev det givet videre til et vestligt pressebureau. Blandt underskriverne var forfatterne Stephan Hermlin, Stefan Heym, Christa Wolf og Heiner Müller.

DDR-regeringen og Neues Deutschland organiserede en protestbølge, der rettede sig mod både Biermann og hans støtter, der angiveligt gik klassefjendens ærinde. Senere blev der gjort forsøg på at få Biermann-støtterne til at trække deres underskrifter tilbage. Da dette kun lykkedes i ganske få tilfælde, greb man til andre repressalier. Mange af underskriverne var teater- og filmfolk. Pludselig fik de ingen roller eller instruktøropgaver mere, eller de blev kommanderet fra Berlin til provinsen.

Efter at have været lagt på is i en kortere eller længere periode søgte mange af dem om udrejse til Vesttyskland. Regimet valgte i vid udstrækning af lade dem rejse. På længere sigt førte dette til den største udvandring af kunstnere fra DDR siden opførelsen af Muren i 1961.

Blandt disse var etablerede navne som Nina Hagen, Manfred Krug (1937-2016), Armin Mueller-Stahl, Katharina Thalbach, Jutta Hoffmann, Hilmar Thate og Angelica Domröse (f. 1941), for hvem det alle lykkedes at skabe sig en ny karriere i Vesttyskland. For de tilbageblevne i DDR gik der længe et umærkeligt skel mellem dem, der havde støttet Wolf Biermann, og dem, der havde sluttet op bag regeringen.

Wolf Biermanns hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ernst-Ullrich Pinkert, Per Øhrgaard: Wolf Biermann i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=46885