Faktaboks

Günter Grass
Født
16. oktober 1927
Død
13. april 2015

Günter Grass takker for Sonningprisen på Københavns Universitet i april 1996. Som billedkunstner, forfatter og debattør insisterer han på en stadig undersøgelse og revision af virkeligheden, og den spænder for ham lige fra de svampe, fisk eller træer, han tegner, til de politiske udviklinger, han kommenterer.

.

Günter Grass. Selvportræt; radering.

.

Günter Grass, 16.10.1927-13.4.2015, tysk forfatter og grafiker. Med sin første roman, Die Blechtrommel (1959, da. Bliktrommen, 1961), slog Günter Grass sin og den tyske efterkrigslitteraturs betydning fast.

Günter Grass fødtes i den dengang overvejende tyskorienterede fristad Danzig (Gdansk), var en kort tid soldat og blev siden billedhugger og grafiker; (oversigt over en del af det grafiske værk i In Kupfer, auf Stein, 2. udg. 1992).

Som bildende kunstner koncentrerede Günter Grass sig om akvareller og skulpturer. Som forfatter var han lyriker, dramatiker og prosaist, mest berømt som det sidste. Bliktrommen, Katz und Maus (1961, da. Kat og mus, 1963) og Hundejahre (1963, da. Hundeår, 1965) dannede tilsammen "Danzigtrilogien", der i en blanding af naturalistisk præcision og grotesk fabuleren berettede om Tysklands katastrofale historie i 1900-t.s første halvdel.

Den fortælles fra et frøperspektiv, mest udtalt anlagt af Bliktrommens fortæller Oskar Matzerath, der i protest mod verden vælger at standse sin vækst som treårig. Danzig-universet følger Günter Grass i senere romaner, også når deres handling er mere aktuel — som i Örtlich betäubt (1969, da. Lokalbedøvet, 1970) om studenteroprøret eller Unkenrufe (1992, da. Ildevarsler, 1992) om visse følger af den tyske enhed — eller når handlingen vider sig ud til historiske panoramaer som i Der Butt (1977, da. Flynderen, 1978), en slags kønnenes og ernæringens kulturhistorie, eller Die Rättin (1986, da. Rottesken, 1986), en vision af menneskets selvforskyldte undergang.

Med Ein weites Feld (1995, da. En længere historie, 1996) forlod Günter Grass for første gang helt Danzig og henlægger handlingen til Berlin efter den tyske genforening 1990, dog ikke uden igen at trække lange linjer tilbage gennem den tyske historie, især til forfatteren Theodor Fontane.

Fra midt i 1960'erne engagerede Günter Grass sig i politik, især som anbefaler af socialdemokraten Willy Brandt. En beretning om denne indsats og om de historiske grunde til den er Aus dem Tagebuch einer Schnecke (1972, da. Af en snegls dagbog, 1973).

Günter Grass talte for tysk føderalisme og havde derfor, på trods af sin altid skarpe kritik af DDR, angrebet den form, foreningen af de to tyske stater fik. Den var i hans øjne en kolonisering af DDR og rummede en fare for ny tysk stormagtspolitik.

Grundlaget for Günter Grass' forfatterskab var hans erfaring i nazitiden af historie som katastrofe. Han nærede skepsis over for menneskets muligheder og dets planers og løsningers bestandighed og følte slægtskab med 1600-tallets oplevelse af altings forgængelighed.

Det ses særlig tydeligt i fortællingen Das Treffen in Telgte (1979, da. Mødet i Telgte, 1980), en fantasi om tyske poeters møde i 1647, nær afslutningen af Trediveårskrigen, og en hyldest til Hans Werner Richter, skaberen af den 300 år yngre Gruppe 47, hvor Günter Grass i mange år spillede en vigtig rolle.

Modvægten til denne skepsis var Günter Grass' vedholdende forsøg på at aftvinge verden en vis fornuft. Hans kunstneriske værk beretter kompromisløst om vilkårene, mens hans politiske indsats skal ses som et forsøg på at få det bedst mulige ud af dem.

I 1999 udgav han en samling af 100 korte prosastykker, Mein Jahrhundert (da. Mit århundrede, s.å.), og 2002 udkom den lange novelle Im Krebsgang (da. I krebsegang, s.å.) om torpederingen af det tyske krydstogtskib Wilhelm Gustloff i slutningen af 2. Verdenskrig.

Bogen blev en bestseller og gav fornyet stof til diskussionen om den tyske litteraturs mangel på skildringer af datidens tyskere ikke kun som bødler, men også som ofre.

I forbindelse med udgivelsen af selvbiografien Beim Häuten der Zwiebel (2006, da. Når løget skrælles, 2007) fortalte Grass, at han som værnepligtig var blevet udkommanderet til Waffen-SS. Dette blev opfattet som en tilståelse og affødte stærke reaktioner såvel i Grass' hjemland som internationalt.

Med digtet Was gesagt werden muss (2012, Hvad der må siges), der fra en tysk vinkel problematiserer Israels atomare trussel mod Iran, vakte Grass tilsvarende postyr og uberettigede anklager om antisemitisme.

Günter Grass modtog mange æresbevisninger, bl.a. Sonningprisen i 1996 og nobelprisen i litteratur 1999.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig