Ferdinand Freiligrath, 1810-1876, tysk lyriker. I 1841 ytrede Ferdinand Freiligrath forbehold over for politisk engageret litteratur, men kun få år senere skulle han selv opdage litteraturen som politisk våben med det resultat, at han i 1844 måtte gå i eksil.
Freiligraths digte fokuserede nu i stigende grad på tidens sociale og politiske undertrykkelse og agiterede for en gennemgribende samfundsændring. Da en sådan syntes at aftegne sig i 1848, forlod han sit eksil i England og blev i Tyskland hurtigt til, som han udtrykte det, "revolutionens trompetist". Men revolutionen endte i fiasko og Freiligrath på ny i eksil.
Først i 1868 kunne Ferdinand Freiligrath vende tilbage til Tyskland, hvor han stadigvæk var populær. Men det skyldtes især, at hans revolutionære begejstring fra 1840'erne efter Tysklands samling (1867 ff.) forvandledes til national begejstring.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.