Eduard Mörike, 1804-1875, tysk forfatter. Faderen var embedslæge i Ludwigsburg i det overvejende protestantiske hertugdømme Württemberg. 1826 tog Eduard Mörike teologisk embedseksamen ved det berømte Tübinger Stift.
Uden lyst til præstegerningen gik han fra det ene vikariat til det andet, blev 1834 landsbypræst i Cleversulzbach og lod sig allerede 1843 pensionere. 1851 stiftede han familie og levede, anerkendt som en fin, men lidet produktiv forfatter, resten af sit liv i Stuttgart.
Efter offentliggørelsen af enkelte digte i 1820'erne udkom 1832 kunstnerromanen Maler Nolten (anden omarbejdede udgave 1877), i hvilken han ligesom sit forbillede E.T.A. Hoffmann skildrede menneskesindets "natsider".
Af større betydning blev Eduard Mörikes første digtsamling (Gedichte, 1838), hvor han raffineret behersker både den underfundigt naive folkelige form, fx "Das verlassene Mägdlein", og den nuancerede skildring af overgangstilstande mellem drøm og vågenhed, mellem indre og ydre verden, fx "An einem Wintermorgen vor Sonnenaufgang".
Hertil kom efter 1838 en stærk inspiration fra antikkens lyrik, fx i "tingsdigtet"Auf eine Lampe", 1846. Et højdepunkt blandt hans mindre prosaværker er novellen "Mozart auf der Reise nach Prag" (1855, da. 1959).
Mange af Eduard Mörikes digte er sat i musik, bl.a. af Hugo Wolf (53 Mörike-Lieder, 1888).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.