Faktaboks

Detlev von Liliencron

Detlev Freiherr von Liliencron

Født
3. juni 1844
Død
22. juli 1909

Detlev von Liliencron var en tysk forfatter. Som lyriker var Detlev von Liliencron impressionist mellem naturalisme og nyromantik. Han beherskede lyrikkens strenge og indviklede former, men fyldte dem med fin ironi og nuanceret stemningsudtryk.

Liliencrons første digtsamling, Adjutantenritte und andere Gedichte (1883), som gjorde ham berømt blandt naturalisterne, fulgtes af Der Haidegänger und andere Gedichte (1890), Neue Gedichte (1893) og Gesammelte Gedichte (1897-1900).

Desuden skrev Detlev von Liliencron dramaer, fortællinger og romaner samt et humoristisk versepos, Poggfred. Kunterbuntes Epos in zwölf Cantussen (1896), som han selv anså som sit største værk.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig