Faktaboks

Heinrich Christian Boie
Født
19. juli 1744
Død
3. marts 1806
Heinrich Christian Boie

Portræt af Heinrich Christian Boie.

Heinrich Christian Boie var en tysk forfatter og litteraturformidler. I en litteraturhistorisk overgangstid blev Heinrich Christian Boie drivkraften bag en række initiativer, der samlede den nye bevægelse Sturm und Drang og førte til dens gennembrud.

Han udgav lyrikantologien Göttinger Muselalmanach (1770-75) og grundlagde den lige så entusiastiske som patriotiske digterforening Göttinger Hain (1772). Endelig udgav han månedsskriftet Deutsches Museum (1776-91, fra 1789 som Neues Deutsches Museum), et af de betydeligste publikationsorganer i 1700-tallet.

Fra 1781 var Heinrich Christian Boie landfoged og senere dansk etatsråd i Meldorf.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig