Faktaboks

Sait Faik Abasıyanık
Født
1906
Død
1954

Sait Faik Abasıyanık, 1906-1954, tyrkisk forfatter. I kortprosaform skildrer Sait Faik det indre liv hos "manden på gaden", kendetegnet af ambivalens mellem by og natur, erindring og overlevelseskamp.

I modsætning til de samtidige socialrealistiske forfattere lader han ikke kun sine personer være bestemt af aktuelle økonomiske forhold, men i højere grad af tradition og natur.

Stilen er impressionistisk, med øjebliksbilleder af dagliglivet i Istanbul i 1940'erne, fx romanen Nogle mennesker (1944). Hovedpersonen er ofte Sait Faik selv, bohemen, der resigneret-kritisk oplever den voldsomme overgang fra det kosmopolitiske Konstantinopel til det moderne Istanbul. Sait Faik er oversat til de fleste hovedsprog.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig