Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sait Faik Abasıyanık

Oprindelig forfatter HGo Seneste forfatter Redaktionen

Sait Faik Abasıyanık, 1906-1954, tyrkisk forfatter. I kortprosaform skildrer Sait Faik det indre liv hos "manden på gaden", kendetegnet af ambivalens mellem by og natur, erindring og overlevelseskamp.

I modsætning til de samtidige socialrealistiske forfattere lader han ikke kun sine personer være bestemt af aktuelle økonomiske forhold, men i højere grad af tradition og natur.

Stilen er impressionistisk, med øjebliksbilleder af dagliglivet i Istanbul i 1940'erne, fx romanen Nogle mennesker (1944). Hovedpersonen er ofte Sait Faik selv, bohemen, der resigneret-kritisk oplever den voldsomme overgang fra det kosmopolitiske Konstantinopel til det moderne Istanbul. Sait Faik er oversat til de fleste hovedsprog.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henning Goldbæk: Sait Faik Abasıyanık i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=154534