Faktaboks

Orhan Kemal

Mehmet Rasit Ögütçü

Født
15. september 1914
Død
2. juni 1970

Orhan Kemal var en tyrkisk forfatter. Som 16-årig måtte Kemal, hvis far var advokat og parlamentsmedlem, sammen med familien flygte til Syrien af politiske grunde.

Da han i 1932 vendte tilbage til Tyrkiet, begyndte han at skrive noveller og digte, men det var først mødet med Nâzım Hikmet under et fængselsophold i 1939-1944, der lagde grunden til hans senere storbyrealisme.

Orhan Kemals forfatterskab består af 26 romaner og 11 novellesamlinger, der alle har industriarbejdernes leveforhold som emne. Mest kendt er den tragikomiske fortælling Murtaza eller den gamle opsynsmands drøm og opvågnen (1952) og romanen Trækfugle (1962) om de såkaldte gecekonduer (slumbebyggelser).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig