Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Orhan Kemal

Oprindelig forfatter HGo Seneste forfatter Redaktionen

Orhan Kemal, egl. Mehmet Rasit Ögütçü, 1914-1970, tyrkisk forfatter. Som 16-årig måtte Orhan Kemal, hvis far var advokat og parlamentsmedlem, sammen med familien flygte til Syrien af politiske grunde.

Da han i 1932 vendte tilbage til Tyrkiet, begyndte han at skrive noveller og digte, men det var først mødet med Nâzım Hikmet under et fængselsophold 1939-44, der lagde grunden til hans senere storbyrealisme.

Orhan Kemals forfatterskab består af 26 romaner og 11 novellesamlinger, der alle har industriarbejdernes leveforhold som emne. Mest kendt er den tragikomiske fortælling Murtaza eller den gamle opsynsmands drøm og opvågnen (1952) og romanen Trækfugle (1962) om de såkaldte gecekonduer (slumbebyggelser).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henning Goldbæk: Orhan Kemal i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=105381