Kurdistan - litteratur

Kurdistan - litteratur, Siden oldtiden har kurdiske digtere haft et publikum ved hofferne i området, men de fandt som omvandrende sangere og berettere de fleste tilhørere i landsbyerne. En kurdisk skriftlitteratur på norddialekten kurmanji gjorde sig gældende fra begyndelsen af 1600-tallet med værker som Melaye Ciziris (1570-1640) digtsamling Diwan og Feqiye Teyrans (1590-1660) fortællende digt Sheik Senan.

Som mesteren betragtes Ahmede Xani (1651-1707), forfatter til det yndede kærlighedsepos Mem og Zin. Nali (1797-1855) og Salim (1800-66) grundlagde skriftlitteraturen på den centralkurdiske dialekt sorani.

Den første kurdiske avis blev udgivet i Cairo 1898 og fik som flere tidsskrifter stor betydning. Den første roman på kurmanji, Ereb Semos (1897-1978) Den kurdiske hyrde, udkom 1935 i den armenske sovjetrepublik. Ibrahim Ehmeds (1914-2000) Folkets smerte fra 1950'erne, men først udgivet 1972, er den første roman på sorani.

Påvirket af arabisk litteratur og europæisk modernisme fornyede Goran (1904-62) i Irakisk Kurdistan den kurdiske poesi. Blandt Gorans yngre efterfølgere er Sherko Bekas (1940-2013). Et udvalg af Bekas' digte er under titlen Tre sprog og fire piske oversat til dansk (1997).

Flere forfattere af kurdisk oprindelse har valgt at skrive på det officielle sprog i den stat, de tilhører; i Tyrkiet er de kendteste romanforfatterne Yaşar Kemal og Esma Ocak (f. 1928), lyrikeren Ahmet Arif (1927-91) og romanforfatteren og filminstruktøren Yilmaz Güney (1937-84).

Læs videre om Kurdistans musik eller læs om Kurdistan generelt.