Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Pavel Kohout

Oprindelige forfattere JS-L og MeDal Seneste forfatter Redaktionen

Pavel Kohout, f. 1928, tjekkisk forfatter. Fra ungdommelig begejstring over den kommunistiske magtovertagelse i 1948 bevægede han sig i lighed med mange andre tjekkiske forfattere over i en kritisk holdning mod regimet, der i 1979 førte til, at han fik frataget sit tjekkoslovakiske statsborgerskab og måtte bosætte sig i udlandet. Hans værker omfatter bl.a. skuespil fra 1950'erne og 1960'erne, der som noget nyt i forhold til den socialistiske litteraturs idealer beskrev unge menneskers virkelige problemer og konflikter. Efter 1969 skrev Kohout især romaner, hvor han i satirisk form afdækker forskellige sider af et totalitært regime.

Han fik stor succes med romanen Dansetimen (1989, da. 1990), som er henlagt til kz-lejren Theresienstadt og baseret på et filmmanuskript fra 1966, og med romanen Jeg sner (1993, da. s.å.). I sit hjemland er han dog blevet stærkt kritiseret for sin politiske slingrekurs. På dansk foreligger desuden Executrix: historien om verdens første kvindelige skarpretter (1979, da. s.a.) og Den hellige Klaras indfald (1980, da. 1981).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Skov-Larsen, Mette Dalsgaard: Pavel Kohout i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=107941