Vinduet, norsk litterært tidsskrift, grundlagt 1947, udgivet af Gyldendal Norsk Forlag med fire numre årligt. Indholdet er en blanding af essays, anmeldelser og skønlitterære bidrag. I perioder har tidsskriftet stået centralt i den litterære debat og spillet en vigtig rolle som formidler af udenlandsk litteratur, bl.a. under Brikt Jensen (1964-69) og Jan Kjærstad (1985-89).