Tilskueren, dansk månedsskrift for litteratur, kunst, samfund og videnskab 1884-1939, som i forlængelse af Det Nittende Aarhundrede, udgivet af brødrene Brandes i 1870'erne, repræsenterede en progressiv humanistisk linje i livsanskuelsesdebatten. Betegnelsen Tilskuer går tilbage til en række danske bladprojekter i 1700-t. og det britiske The Spectator. Tilskueren kulminerede under Valdemar Vedels redaktion (1901-07) og tabte siden terræn pga. stofsammenfald med dagbladenes kronikker.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.