Edda, nordisk litteraturvidenskabeligt tidsskrift, grundlagt 1914 af de norske litteraturforskere Gerhard Gran og Francis Bull. Tidsskriftet henvender sig til fagfolk, der forsker eller underviser i litteratur i de nordiske lande, samt til nordister ved udenlandske læreanstalter. Inden for denne fagligt-akademiske ramme bringer Edda artikler, anmeldelser og debatindlæg af litteraturvidenskabeligt indhold, hvad enten sigtet er analytisk, historisk eller teoretisk.