Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Filippinerne - litteratur

Oprindelig forfatter Brun Seneste forfatter Redaktionen

Den først trykte bog, Doctrina Christiana (1593), er en tosproget tekst: tagalog-spansk. På grund af en streng censur blev kun religiøs litteratur samt ordbøger og grammatikker trykt, indtil de første verdslige værker udkom i 1830'erne. Europæiske middelalderlige romancer om kristne ridderes kamp mod maurerne blev forbilleder for nye litterære genrer. Både fortællinger på vers kaldet corrido (ottefods vers) og awit (tolvfods vers) samt teaterformen komedya eller moromoro handlede om kongedømmer, der invaderes af muslimer, som til sidst overvindes af kristne helte. Florante at Laura (1838, Florante og Laura), en fortælling skrevet på awit-vers af Francisco Baltazar, bedre kendt som Balagtas (1788-1862), regnes for et mesterværk i tagalog litteratur. Et kendt eksempel på en komedya er Don Gonzalo de Cordoba (1831) af Anselmo Fjardo. Payson er fortællinger om Kristi liv, der fokuserer på hans lidelse, korsfæstelse og genopstandelse. Den mest kendte payson blev skrevet i 1704 af Don Gaspar Aquino de Belen og var det første episke digt på tagalog. Endvidere var Regler for god opførsel, også skrevet efter spanske forbilleder, populære. Fx anses Lagda (1734) for en milepæl i cebuano litteratur på grund af sine sproglige kvaliteter.

De mest berømte og indflydelsesrige filippinske romaner, Noli me Tangere (eng. Touch Me Not, 1887) og El Filibusterismo (eng. The Subversion, 1891), blev begge skrevet på spansk og udgivet i Madrid af patrioten og martyren José Rizal. Rizals romaner er stærkt antiklerikale og indeholder voldsomme fordømmelser af de uretfærdige sociale og politiske forhold på Filippinerne under det spanske styre. Selvom spansk efter 1900 hurtigt blev erstattet af engelsk, forblev det et litterært sprog i de første tredive år af 1900-t.

Litteratur på lokalsprogene

Zarzuelaen, en slags operette, der havde sin oprindelse i Spanien, fik en renæssance i slutningen af 1800-t. og blev i de to første årtier af dette århundrede anvendt til politisk og social satire pakket ind i kærlighedshistorier. Den første roman på tagalog var Gabriel Beato Franciscos Cababalaghan ni P. Brava (1899). Mest kendt er dog Lope K. Santos roman Banaag at Sikat (1906, Morgenrødens stråler), der er påvirket af socialistiske idéer; Marcelino Crisologos Mining weno Ayat ti Cararua (1914, Åndelig kærlighed) skrevet på ilocano og inspireret af Freud; Faustino Aguilars Ang Lihim ng Isang Puto (1927, Kagens hemmelighed), der kombinerer romantisk kærlighed med social indignation; Antonio G. Sempios socialrealistiske roman Punyal na Ginto (1933, Guldkniven); Lazaro Franciscos roman om den japanske okkupation, Sugat ng Alaala (1949, Et sår at huske). Amado V. Hernandez er specielt berømt for digtet Bayang Malaya (1969, Et frit folk).

Annonce

Den engelsksprogede litteratur

Den engelsksprogede litteratur udsprang af college- og universitetsmiljøer. Den var verdslig og påvirket af amerikanske forfattere og amerikanske værdier og synsmåder. Frem til 1940 var det en "ungdommelig litteratur" skrevet af og for unge. En generationskløft mellem en forældregeneration, der foretrak spansk, og en yngre generation, der foretrak engelsk, er et tema, Nick Joaquin behandler i sit skuespil A Portrait of the Artist as Filipino (1940). Efter 2. Verdenskrig er der udkommet et stigende antal romaner og noveller på tagalog, skønt den engelsksprogede litteratur fremdeles er dominerende. F. Sionil Josés roman Mass (1984) er oversat til dansk (Daggry, 1989).

Læs mere om Filippinerne.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Viggo Brun: Filippinerne - litteratur i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=75808