Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Burma - litteratur

Oprindelig forfatter Brun Seneste forfatter Redaktionen

Frem til 1700-t. var burmesisk litteratur grundlæggende religiøs og didaktisk og udelukkende skrevet på vers. Prosa blev anvendt i love, grammatikker, manualer om de traditionelle videnskaber og historiske krøniker. Munken Rat-htatha-ra (1468-1530) er en af Burmas mest beundrede og skattede forfattere, specielt for sine religiøse digte (pyo), herunder mesterværket Kogan Pyo (1523).

I 1800-t. blev dramaet, inspireret af det thailandske lakhon naj, og dukketeatret meget populære, og der opstod en række omrejsende teatergrupper; den mest kendte blev ledet af Po Sein (1880-1952). Munken Pon Nya (1812-67) skrev en lang række epistler samt teaterstykker, hvori han satiriserer over hoflivet.

Missionærer oprettede trykkerier i Rangoon allerede i 1816, og hermed blev grundlaget lagt for den moderne prosa og skønlitteratur. Frem til 1930'erne blev mange udenlandske romaner, fortrinsvis eventyrlige historier, oversat eller bearbejdet til burmesisk.

Annonce

Lat (1866-1921) anses for den første vigtige burmesiske romanforfatter med kærlighedsromanen Herskeren over det gyldne land (1914). Thakin Kodaw Hmaing (U Lun, 1876-1964) er måske den største litterære personlighed i det moderne Burma. Han var stærkt nationalistisk, skrev en række skuespil over historiske temaer samt fra 1911 indflydelsesrige politiske kommentarer i form af digte.

Dagon Hkin Hkin Lei (1904-83), Burmas første store kvindelige romanforfatter, skrev i 1930'erne og 1940'erne om bøndernes kår, hvor hun forsvarer de traditionelle værdier, samt om historiske temaer, der appellerer til nationalistiske følelser. Mange forfattere beskæftigede sig i efterkrigstiden med erfaringerne fra den japanske okkupation, bl.a. Maung Htin i romanen Bonden (1947).

I 1947 etableredes The Burma Translation Society, senere kendt som Sarpay Beikman ('litteraturens hus'), der tildeler litterære priser, støtter oversættelse af udenlandsk litteratur og udgiver Den Burmesiske Encyklopædi (1953-76).

Efter Ne Wins magtovertagelse i 1962 overvågede The Press Scrutiny Board nøje litteratur og medier. Forfattere og journalister blev censureret og i perioder været fængslet, hvilket gjorde novellen til en foretrukken genre, og fængselsbeskrivelser til en litterær genre i sig selv. Militærstyrets foretrukne udtryksform var socialrealismen.

Ma Ma Lay (1917-82), en fremtrædende kvindelig forfatter og kritisk journalist, fik i 1955 en litterær pris for romanen Ikke på grund af had. Hun var fængslet 1963-66.

Thein Pe Myint (1914-78), en af Burmas mest læste og indflydelsesrige forfattere, har i meget velskrevne romaner, noveller og memoirer kritisk beskrevet landets udvikling frem til vore dage, hvilket har kostet ham fængselsophold.

Thaw da Swe (f. 1919) skriver i sine mange populære noveller enkelt, usentimentalt og humoristisk om almindelige menneskers erfaringer, bl.a. i novellesamlingen Mange liv (1961).

Størstedelen af Burmas litteratur er burmansk; mindretallenes litteratur skrives sædvanligvis på deres egne sprog og oversættes sjældent til hovedsproget.

Siden demokratiseringen i 2011 er også litteraturen eksploderet i nye former og udtryk, som endnu ikke er kortlagt. I 2013 fandt landets første frie litteraturfestival, Irrawaddy Literary Festival, sted i Rangoon med deltagelse af fremtrædende internationale navne såvel som knap 100 burmesiske forfattere - og tidligere politiske fanger - som Ma Thida og Zarganar. Der var debatter og diskussioner om litteratur, censur, litteraurhistorie o.m.a.

Læs mere om Burma.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Viggo Brun: Burma - litteratur i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=128975