Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Stieg Trenter

Oprindelig forfatter Tao Seneste forfatter Redaktionen

Stieg Trenter, 1914-1967, svensk forfatter. Han regnes i sit hjemland for grundlæggeren af den moderne svenske kriminalroman. Gennem en række atmosfærefyldte krimier med den gennemgående helt fotografen Harry Friberg, som Trenter skrev fra midten af 1940'erne til sin død, gav han et poetisk signalement af storbyen Stockholm. På dansk er hans berømteste krimiroman nok den historiske om mordet på Sveriges heltekonge Karl 12., Tolfte knappen (1965, da. Den tolvte knap, 1967). Hans enke, Ulla Trenter (f. 1936), har efter hans død fortsat forfatterskabet om Harry Friberg.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bo Tao Michaëlis: Stieg Trenter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=174051