Björn Håkanson, f. 1937, svensk forfatter og litteraturkritiker. Efter den lyriske debut Rymd för ingenting (1962) har han som mangeårig medarbejder ved Aftonbladet spillet en vigtig rolle i samfundsdebatten og det litterære liv, engageret i både hverdagsdigtningen, konkretismen og den tiltagende politiske lyrik, bl.a. i samlingerne Kärlek i vita huset (1967) og Fronter i tredje världskriget (1975). Han har skrevet en række intelligente romaner og kritiske essays.