Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vilhelm Moberg

Oprindelig forfatter Houe Seneste forfatter Redaktionen

Vilhelm Moberg fotograferet i 1959.

Vilhelm Moberg fotograferet i 1959.

Vilhelm Moberg, 1898-1973, svensk forfatter. Han var født og opvokset i et beskedent soldaterhjem i Småland og begyndte sin forfatterbane som bygde- og folkedigter.

Den selvlærte skribent forblev provinsmiljøet tro på afstand som i gennembrudsromanen Raskens (1927, da. 1938), der har undertitlen En soldatfamiljs historia, men alment handler om almuens lod.

Som en af Sveriges store arbejderdigtere forener Vilhelm Moberg et kulturhistorisk vidsyn med en dyb miljøbevidsthed.

Annonce

Bag en tilforladelig humanistisk facade brydes tradition med nytænkning, religiøs påvirkning med personlig ateisme, optimisme med melankoli og nihilisme, moralsk og social indignation med opportunisme. Det blev til autentiske beretninger om stækkede vinger og om enere i kollektivet.

En udpræget individualist er bl.a. selvejeren Adolf i romanerne Långt från landsvägen (1929) og De knutna händerna (1930, da. 1935), der foreviger samfundets udvikling bort fra gammellivet på landet.

Selve opbruddet skildres i den klassiske romantrilogi Sänkt sedebetyg (1935, da. 1936), Sömnlös (1937, da. 1937) og Giv oss jorden! (1939, da. 1940).

Den sidste, der udkom kort før 2. Verdenskrig, vidner klart om Vilhelm Mobergs pacifisme, mens den historiske romanklassiker Rid i natt! (1941, da. 1942) og den selvbiografiske Soldat med brutet gevär (1944, da. 1946) giver mere sammensatte udtryk for hans holdning til krig og fred.

Konflikten mellem individ og samfund, som gennemsyrer hans bøger fra 1930'erne og 1940'erne, er især mærket af tidens civilisationskritik og kærlighedsmystik, i romaner som A.P. Rosell, bankdirektör (1932, da. 1943) og Mans kvinna (1933, da. 1934), for ikke at tale om Brudarnas källa (1946, da. 1948).

Sin største kunstneriske indsats øvede Vilhelm Moberg med Utvandrarna (1949, da. 1950), Invandrarna (1952, da. 1953), Nybyggarna (1956, da. 1957) og Sista brevet til Sverige (1959, da. 1959).

De fire romaner, der udkom samlet som Romanen om utvandrarna (1962), blev filmatiseret af Jan Troell som Utvandrarna (1971, Udvandrerne) og Nybyggarna (1972, Nybyggerne).

Romanerne handler om Karl Oskar og Kristina Nilsson og de andre småfolk fra Småland, som udvandrede til Minnesota midt i forrige århundrede, og de samler forfatterskabets dele i en moderne saga om de stadige sammenstød mellem den enkelte og gruppen, den lille og den store verden, udveen og hjemveen, fortiden og fremtiden.

I Din stund på jorden (1963, da. 1964) udlægges den grundlæggende emigrantoplevelse og hjemløshedsfølelse i erindringsromanens illusionsløse form. Ikke mindre karsk er rækken af erindringsnoveller og moralske dramaer, historiske værker og debatbøger, hvori forfatteren gerne spiller rollen som republikansk fritænker.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul Houe: Vilhelm Moberg i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. juli 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=126419