Nils Ferlin var en svensk forfatter og scenekunstner. En barndom i Karlstad og Filipstad og en nær tilknytning til moderen ligger under det lyriske forfatterskab, præget af melankoli, ironi og mørk humor.
Nils Ferlin prøvede talrige job, kom på skuespillerskole i Stockholm, turnerede i adskillige roller, blev en fremragende oplæser, skrev slagere og viser.
Han debuterede som lyriker med En döddansares visor (1930), der blev vel modtaget af både traditionalister og modernister. Den fulgtes af Barfotabarn (1933) og Goggles (1938, "digterbriller"), der på samme måde, med komediantens musikalitet, udtrykker livets absurditet.
"Døden ler og svinger sin lasso mod din hals", lyder det. En hals, som er mager. Ikke megen føde for ormene dér. Længsel og hunger i flere betydninger lyder med stemmer fra livets barfodsbørn. Også fromhedstoner høres i hans uforlignelige tonefald, der dog føjer sig i en svensk scenisk verstradition.
I 1944 kom Med många kulörta lyktor, der også gav titel til et dansk udvalg af hans digte ti år senere. Men det var 1930'erne, som udfordrede hans temperament. Från mitt ekorrhjul (1957) og de efterladte digte En gammal cylinderhatt (1962) har ikke samme frie originalitet.
Den svenske visesanger og skuespiller Sven-Bertil Taube udgav i 1961 et album med 17 viser til tekster af Nils Ferlin.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.