Moa Martinson, egl. Helga Maria, 1890-1964, svensk forfatter. Hun var født uden for ægteskab af en fattig tjenestepige i Östergötland, rejste hjemmefra i en alder af 13 og blev udlært som smørrebrødsjomfru. 1910 giftede hun sig med en arbejdsmand. Trods hårde kår med en stor børneflok engagerede hun sig i arbejdernes kamp og begyndte at skrive artikler i arbejderpressen. Efter sin mands selvmord giftede hun sig 1929 med den unge proletarforfatter Harry Martinson, et ægteskab, der varede i tolv år. 1933 debuterede hun med romanen Kvinnor och äppelträd (da. 1947). Proletarmoderen Sofi er romanens stærke og samlende symbol. Hendes brugte og arrede krop er efter 15 børnefødsler "livets egen runesten". Mens den samtidige primitivistiske svenske digtning var optaget af blonde, nøgne og glatte elverpiger, skildrede Moa Martinson i et fornyende billedsprog kvindekroppens og begærets sanselige realitet og blandede indslag af en folkelig fortælletradition med modernistisk æstetik. Hovedværker i det store forfatterskab er den selvbiografiske trilogi Mor gifter sig (1936, da. 1944), Kyrkbröllop (1937, da. 1945) og Kungens rosor (1939, da. 1945) og en serie af romaner om Östergötlands historie i perioden før og efter industriens fremvækst. Selvbiografiske træk indgår i senere værker, bl.a. Jag möter en diktare (1950). Moa Martinson blev en ivrig foredragsholder, elsket som "goa Moa", der debatterede kvindesag, fred og børneopdragelse. Populære billigudgaver gav forfatterskabet en meget stor udbredelse.