Hjalmar Bergman

Hjalmar Bergman var en svensk forfatter.

Pessimisme og tungsind brydes med humor, skarp ironi med intens fabuleren i Bergmans prosa og dramatik, der oftest former sig som analyser af borgerligt familieliv. Et særlig vågent blik har forfatteren for pengenes magt i stort og småt, men hans værker lader sig også læse som foruroligende studier i psykisk undertrykkelse, udøvet af hule autoriteter.

Efter et uafsluttet studium ved Uppsala Universitet fik Bergman sin romandebut med den både desillusionerede og lystige Solivro, prins av Aeretanien (1906). Sin stil og sit stof fandt han dog først, da han henlagde handlingen i sine værker til egnen, hvor han var vokset op, Bergslagen omkring Örebro. Romanerne herfra, især Hans nåds testamente (1910, dansk 1918) og Markurells i Wadköping (1919, dansk 1931), lod sig tillige med held omplante til teatret, hvor Bergman i øvrigt høstede størst succes med samtidskomedien Swedenhielms (1925, dansk 1936).