Agnes von Krusenstjerna, 1894-1940, svensk forfatter. Hun voksede op i et overklassemiljø, men har som få forfattere både udfordret sine egne kredses vurderinger og budt sine indre dæmoner op til dans. Hun begyndte som pigebogsforfatter.
Gennembrudsværket, trilogien om Tony (1922-26, da. 1940), som skildrer en ung bourgeoisipiges vej mod voksenliv og frigørelse, har et lidt sødladent præg, samtidig med at det modigt tager tabubelagte emner op såsom vanskelige mor-datter-forhold, sindssyge, kvindelig seksualitet og såvel kvindelig som mandlig homoseksualitet.
Suiten om Fröknarna von Pahlen (syv dele 1930-35, da. 1944) er på ét plan en realistisk slægtsroman, på et andet eventyr og myte foruden en utopisk skildring af kvinders muligheder for selvstændighed og fællesskab.
Fjerde og femte del blev afvist af Bonniers forlag, som beklagede forfatterens "sygelige lyst til at behandle perverse undtagelsestilfælde" og til at skildre "erotiske scener, som man — selv uden nogen form for snerperi — må bandlyse fra litteraturen".
Da bindene kom ud på et lille forlag, foranledigede de ikke overraskende en fejde, hvor højkirkelige stødte sammen med frikirkelige, konservative og nazister med socialister.
Mest oplagt selvbiografisk, og samtidig mest realistisk miljøskildrende, er Agnes von Krusenstjernas sidste romansuite, Fattigadel (fire dele 1935-38, da. 1938-39). Her behandler hun endnu en gang sit kærlighedshad til sin mor og den uløselige spænding mellem længslen efter nærhed og behovet for frihed.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.