Sven Lidman, 1882-1960, svensk forfatter. Hans farverige personlighed udfoldedes i lyrik, romaner, bl.a. Huset med de gamla fröknarna, (1918, da. 1926), bekendelsesskrifter, sværmeri for aristokrati og religiøs omvendelse som talsmand for pinsemissionen. Efter bruddet med bevægelsen skrev han i 1950'erne fire bind erindringer, indledt med Gossen i grottan (1952), nådesløst selvafslørende og tabubrydende selvskildringer.