• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Fredrika Bremer

Oprindelig forfatter LB-J Seneste forfatter Redaktionen

Fredrika Bremer rejste som midaldrende, berømt romanforfatter verden rundt, knyttede bekendtskab med talrige kulturpersonligheder og skrev om tidens sociale og filosofiske problemer. Den danske forfatter Benedicte Arnesen-Kall beundrede hendes alsidighed: Fra Bordet, hvor hun skrev sine Noveller eller sine Rejsebreve, gik hun til Kniplepuden... Fra Pianofortet, som hun behandlede med stor Dygtighed... kunde hun med tilsyneladende ligesaa stor Iver færdes i Toiletværelset for at ordne Dragter og Stads... Og fra Staffeliet, der havde skænket hende saa mangen Glæde, kunde hun med stor Interesse beskæftige sig med den sirlige Anretning af et Maaltid.

Fredrika Bremer rejste som midaldrende, berømt romanforfatter verden rundt, knyttede bekendtskab med talrige kulturpersonligheder og skrev om tidens sociale og filosofiske problemer. Den danske forfatter Benedicte Arnesen-Kall beundrede hendes alsidighed: Fra Bordet, hvor hun skrev sine Noveller eller sine Rejsebreve, gik hun til Kniplepuden... Fra Pianofortet, som hun behandlede med stor Dygtighed... kunde hun med tilsyneladende ligesaa stor Iver færdes i Toiletværelset for at ordne Dragter og Stads... Og fra Staffeliet, der havde skænket hende saa mangen Glæde, kunde hun med stor Interesse beskæftige sig med den sirlige Anretning af et Maaltid.

Fredrika Bremer, 1801-1865, svensk forfatter, filantrop og feminist. I det fornemme, kuldslåede barndomshjem, hvor kvindernes opgave var at brillere i salonen, satte hun sig tidligt andre livsmål. Hun blev forfatter for at skaffe penge til socialt arbejde og debuterede med Teckningar utur hvardagslifvet 1-3 (1828-31, udg. anonymt), hvoraf bd. 2-3 indeholder Familien H*** (1830-31, da. 1836).

Den er svensk litteraturs første hverdagsrealistiske roman fortalt af en husholderske i en stil præget af humor, iagttagelsesevne og psykologisk sans. Bogen gav Fredrika Bremer succes og det svenske akademis medalje.

De følgende romaner i samme genre, Presidentens döttrar (1834, da. 1836), Nina (1835, da. 1836-37), Grannarne (1837, da. s.å.) og Hemmet (1839, da. 1840), gjorde hende verdensberømt. Hertil bidrog også rejsebøgerne om flerårige ophold i Amerika og Mellemøsten, Hemmen i den nya verlden 1-3 (1853-54) og Lifvet i gamla verlden 1-3 (1860-62).

Fredrika Bremer afslog at gifte sig med sin nære ven, teologen P.J. Böcklin. Hun stiftede kvindeforeninger for småbørnspleje og fængselsbesøg og indrykkede under Krimkrigen en fredsappel til alverdens kvinder i The Times. Hendes sidste roman Hertha (1856, da. 1857) blev igangsættende for svensk kvindebevægelse, og efter hende er opkaldt Fredrika-Bremer-Förbundet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lise Busk-Jensen: Fredrika Bremer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=50818