Faktaboks

Esaias Tegnér
Født
13. november 1782, Värmland, Sverige
Død
2. november 1846, Växjö, Sverige
Tegnér
Esaias Tegnér. Portræt 1824.
Af /Uppsala universitetsbibliotek.
Licens: CC PDM
Esaias Tegnér
Esaias Tegnér malt af Johan Gustaf Sandberg 1828.
Af /Sveriges Nationalmuseum.
Licens: CC PDM

Esaias Tegnér var en svensk digter. Den tidligt faderløse præstesøn fra Värmland kom til Lund som student i 1799 og blev i 1812 professor i græsk. Efter udnævnelse til biskop i Växjö i 1824 flyttede han i 1826 fra den skånske universitetsby til den smålandske stiftsby.

Trods vaklende fysik og perioder med svære psykiske problemer blev han en kompetent stiftsøvrighedsperson og indlagde sig også fortjenester som uddannelsesreformator. I 1818 blev han medlem af Svenska Akademien.

Efter en række forsøg i traditionel gustaviansk stil brød Tegnér igennem i 1810 med det romantiske digt "Det eviga", hvis titel angiver en højere enhed af det sande, rette og skønne. I det samtidige fædrelandsdigt "Svea", som gav ham akademiets pris, lyder en opfordring til indadtil at genvinde det Finland, som udadtil var tabt.

Følelsen for det nationale og nordiske går igen i det skandinaviske programdigt "Nore" (1814), i hyldestdigtet til Karl 12.s hundredårsminde (1817) og i den vikingelov, som indgår i Frithiofs Saga (1825, dansk 1826 og 1945).

Med denne store verscyklus, baseret på en oldislandsk saga og inspireret af Adam Oehlenschlägers Helge (1814), blev Tegnér sin tids svenske nationaldigter. Det var i denne egenskab, han hyldede Oehlenschläger som Nordens digterkonge i Lund i 1829 i en af sine berømte versificerede taler ved magisterpromotioner.

I episke digte som "Nattvardsbarnen" (1820, dansk 1823) og "Axel" (1822, dansk 1827) fandt han en psykisk dyrekøbt balance mellem fornuftsbaggrund og romantisk selvfølelse. Den nyklassicistiske idealisme modsvares af nihilismen i "Nyåret 1816" og det byronske "Mjeltsjukan" (1826).

I midten af 1830'erne var Tegnérs produktivitet aftaget, hans liberale humanisme blevet konservativ og hans personlige liv domineret af embedssysler og sjælekriser.

Hans kunstneriske position var dog foreløbig vel forankret, som det fremgår af det generøse tilbageblik over den gustavianske tid i hans "Sång" til Svenska Akademiens 50-årsjubilæum i 1836 og af den litterære vurdering, han modtog fra E.G. Geijer og i Georg Brandes' senere studie.

Mange af Tegnérs digte og taler blev oversat til dansk. Mere appellerende til nutiden er hans livlige brevskrivning, Brev i urval, 1-2 (1982).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig