Politisk propaganda
Af //Ritzau Scanpix.

Propaganda er bevidst manipulation af folks følelser og tanker – med henblik på at fremme bestemte holdninger og adfærdsmønstre. I sidste halvdel af 1900-tallet er propaganda blevet et entydigt negativt begreb som i udtrykket "ren propaganda".

Ordet propaganda optrådte første gang i den romerskkatolske kirke under modreformationen i 1620'erne og betegnede da blot udbredelse af troen, jf. Propagandakongregationen.

Politisk propaganda

Begrebet propaganda fik i 1900-tallet en gennemgribende politisk betydning, fx med den britiske regerings propaganda mod Centralmagterne under 1. Verdenskrig, ledet af bladudgiveren Alfred Harmsworth Northcliffe, og i Tyskland Joseph Goebbels' Ministerium for Folkeoplysning og Propaganda under 2. Verdenskrig.

Kommunistisk propaganda

For de kommunistiske partier i Sovjetunionen og Kina og deres allierede blev propaganda også et afgørende middel i monopoliseringen af magten og i forhold til de vestlige kapitalistiske magter, især under den kolde krig.

Principper for politisk propaganda

Det amerikanske Institute for Propaganda Analysis, grundlagt ved USA's indtræden i 2. Verdenskrig, forskede systematisk i emnet og opstillede en række fundamentale propagandaprincipper, bl.a. frontdannelse, autoritetsudsagn, følelsesargumentation, gentagelse, påstand, generalisering, tendentiøs udvælgelse af kendsgerninger, lodret løgn, hjernevask m.m. Amerikanerne betegnede under 2. Verdenskrig deres egen propaganda som "krigsorientering".

Propaganda i oldtid og middelalder

Samtidens illustrationer til Luthers tyske bibeloversættelser var i flere tilfælde udtryk for antikatolsk propaganda. I Johannes' Åbenbaring er det store dyr en grusom verdenshersker, der skal komme, når tidernes ende er nær; i kap. 11 skildres to profeter, der spyr ild i selvforsvar og til sidst dræbes af dyret. Allerede i Luthers første oversættelse af NT (1522) satte Lucas Cranach pavens tiara, den tredobbelte krone, på dyrets hoved. Dette ikonografiske træk blev en luthersk tradition, her i form af et dansk træsnit fra Frederik 2.s Bibeludgave (1589).

.

Propaganda kendes allerede fra oldtiden, ikke mindst i Romerriget, hvor et værk som Gajus Julius Cæsars Commentarii de bello Gallico (Gallerkrigen) om hans erobring af Gallien i 58-51 f.v.t. var beregnet på at skabe ham den bedst mulige politiske platform i kampen om magten i Rom. Også møntvæsenet udnyttedes kraftigt til propaganda for stat og hersker.

I Danmarks middelalder repræsenterer Saxos Danmarkskrønike, Gesta Danorum (Danernes bedrifter), et stykke propaganda for Valdemarsslægten, ærkebiskop Absalon og Danmark, skrevet på tidens internationale sprog, latin. I 1300-tallets Sverige rummer både Den Hellige Birgittas åbenbaringer og den tids populære rimkrøniker antidansk propaganda.

Propaganda i 1400- til 1600-tallet

I 1400- og 1500-tallet anvendte først tiggermunkene og senere de protestantiske reformatorer prædikenen som propagandamiddel. Propaganda i form af flyveblade blev et nyt vigtigt propagandamiddel efter bogtrykkerkunstens opfindelse i 1440'erne og spillede en stor rolle i agitationen under Reformationen, især i Tyskland.

I flyveskrifter i 1500-tallet og aviser fra 1600-tallet tryktes statsmagtens officielle syn på begivenheder, samtidig med at anderledestænkende var underlagt censur. Den "officielle" historieskrivning på latin i 1500- og 1600-tallet tjente ligeledes i høj grad som propaganda over for udenlandske magter.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig