Propaganda er systematisk tilrettelagt envejskommunikation, der med suggestive midler (ord, billeder, videoer og musik) sigter mod at styre modtagernes holdning og adfærd.

Faktaboks

Etymologi

fra latin, af propagare 'udbrede'

Hvor saglig argumentation med rod i samtale og debat vil vise, bevise og overbevise, forsøger propaganda ved brug af stærke følelser og manipulation at overtale og forføre.

Internetpropaganda

Propaganda er ikke et nyt fænomen, idet den altid har været en del af den politiske kommunikation og ideologiske narrativer. Men med udviklingen af den moderne kommunikationsteknologi og i særdeleshed internettet og de sociale medier har propaganda fået nye vækstvilkår. Internettet muliggør en hurtig udbredelse af politiske budskaber, og især ekstremistiske grupper bruger propaganda som middel til at udbrede misinformation og konspirationsteorier. De væsentligste forskelle på tidligere tiders propaganda og nutidens propaganda via de digitale medier er, at propaganda langt nemmere kan skræddersys til forskellige grupper, og at der er mulighed for at komme i dialog med modtagerne.

Spiller på stærke følelser

Fod, mand, propaganda
Effektiv propaganda benytter stærke visuelle virkemidler og spiller på følelser såsom frygt eller vrede.
Af .
Licens: CC BY 2.0

Effektiv propaganda virker ved at spille på stærke følelser og er ofte bygget op omkring klare modsætninger mellem de gode og de onde; mellem os og dem. Propaganda er primært konstrueret omkring tre elementer: Angst, påvirkning og løfter om utopisk forløsning, Effektiv propaganda tager fat i allerede eksisterende følelser af angst og vrede hos en befolkningsgruppe og søger at påvirke folks opfattelse af de politiske og historiske begivenheder. Ofte indeholder propagandaen en simpel forklaring på, hvorfor en befolkning er undertrykt eller lider og tilbyder et fjendebillede, som folk kan rette deres frustration mod. Propagandaen bliver særlig effektiv, hvis forklaringen samtidig rummer budskaber om håb og forløsning i en slags utopisk samfundstilstand, hvor retfærdigheden er genoprettet. Propaganda kan også virke ved at så mistillid til nogle bestemte grupper eller aktører. I russisk propaganda fremstilles vesten eksempelvis som utroværdig eller hyklerisk, og den viser eksempler på tilfælde, hvor vesten ikke har levet op til sine egne demokratiske idealer.

Effektive visuelle virkemidler

I moderne internetpropaganda anvendes videoer ofte som det foretrukne kommunikationsmiddel, idet film- og videomediet muliggør anvendelsen af dragende visuelle virkemidler. Propaganda kan imidlertid også antage mere subtile former, der ligner ægte journalistik og som effektivt benytter misinformation og desinformation som en del af kommunikationsstrategien.

Propaganda og politisk ekstremisme

I terrorbekæmpelsen er der inden for de seneste år kommet særligt fokus på ekstremistiske gruppers brug af propaganda. Flere forskere peger på, at de grundlæggende principper for propaganda er de samme, uanset om der er tale om ekstrem islamisme, venstreekstremisme eller højreekstremisme. Internetpropaganda er i dag blevet ekstremistiske gruppers foretrukne mediestrategi. Det er en måde, hvorpå de effektivt kan udbrede deres ideologi, legitimere deres aktiviteter og fremstille og skræmme fjenden. Via propaganda forsøger ekstremistiske grupper endvidere at rekruttere nye tilhængere og tiltrække sympatisører især blandt unge mennesker, som det er nemt at komme i kontakt med via internettet og de sociale medier.

Troværdighed og spredning af budskaber

Propaganda virker bedst og er mest effektiv, når den er i stand til at formidle budskaber, der virker troværdige på målgrupperne. En væsentlig del af propaganda er målrettet mod at så tvivl om modstanderens troværdighed og anklage vedkommende for at være ’fake news’. Ved at dele, like og kommentere på propagandistiske budskaber på de sociale medier kan mediebrugerne være med til at give propagandaen ekstra udbredelse, idet synligheden øges. Forskere peger på, at når synligheden øges, vil propagandaens troværdighed også styrkes, idet kernebudskabet deles af endnu flere afsendere inden for målgruppen og dermed fremstår som anbefalet af flere mediebrugere, selv i de tilfælde, hvor mediebrugerne ubevidst eller uforvarende har delt indholdet.

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

  • Postman, N. (1979). Propaganda. ETC: A Review of General Semantics, vol. 36, No. 2, side 128-133.
  • Welch, D. (2015). Propaganda, Power and Persuasion: From World war 1 to Wikileaks. London: IB Tauris.

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig