Pleonasme er overflod i sprogbrugen. I moderne terminologi kaldes det redundans, og i almindeligt talesprog kaldes det ofte dobbeltkonfekt.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet pleonasme kommer af græsk pleonasmos 'overflod', af pleonazein 'være mere end nok', afledning af pleos 'fuld, fyldt'.
Eksempler på pleonasme er manden han siger ... , årsagen skyldes, at ... En pleonasme kan ses i form af en talefigur, der tilsigter større fylde i udtrykket: Jeg så det med mine egne øjne.
Der findes adskillige grænsetilfælde, hvor det kan være indviklet, eller decideret umuligt, at afgøre, om der er tale om en pleonasme eller ej, fx en rund cirkel (ingen menneskeskabt cirkel kan pr. definition være perfekt rund) og en rytter til hest (rytteren behøver ikke at sidde på sin hest), etc.
Kommentarer (2)
skrev Ursula Gudmundsen-Holmgreen
Journalister bruger efterhånden så ofte, at det mere er reglen end undtagelsen, variationer af formuleringen "han skriver i et skriftligt svar" og hver gang må jeg indrømme, at jeg bliver dybt irriteret. Læser de ikke, hvad de selv skriver?
Jeg er selv uddannet journalist fra Journalisthøjskolen i Århus (fra før diverse andre uddannelsesmuligheder for journalister kom til) og en af de ting, vi lærte som noget af det første i sprogfaget var: undgå redundans. Underviseren kaldte det også tautologier.
På nettet findes lange diskussionstråde om, hvad forskellen på pleonasme og tautologi egentlig er - og om der reelt er en forskel. Opslag i diverse orbøger gør ikke forvirringen mindre. Kan lex.dk mon komme med den klare, letforståelige forklaring på, hvad der er hvad?
svarede Hanne Roer
Tak for dit input - jeg er ansvarlig for at opdatere opslaget (skrevet af Jørgen Fafner der døde i 2005), så det vil jeg se at få gjort inden for den næste måneds tid. Jeg skal prøve at finde en enkel forklaring, men sagen er jo, at der er overlap mellem termerne. Desuden er det begreber, der både findes i lingvistik, retorik og filosofi, og som sådan har de forskellige betydning. For retorikerne er det oplagt, at det overflødige/redundante kan godt have en stilistisk værdi (og en pædagogisk: det er en gentagelse), mens en mere filosofisk tilgang vil tilstræbe at fjerne overflødig information., mvh Hanne Roer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.